|
Samtaleterapi er en blanding af forskellige ting. I samtaleterapien indgår der healing, kanalisering, clairvoyance samt en snak om, hvorfra problemet er opstået. Alle symptomer stammer fra energimæssige ubalancer. Det er vigtigt at finde frem til årsagen til ubalancen. Først når man fjerner årsagen, kan kroppen blive symptomerne kvit.
For at finde frem til den bedste indgangsvinkel, i behandlingen af årsagen, bruger jeg mine clairvoyante evner. Min vurdering er, at i 98 % af tilfældene er det psykiske årsager, der ligger til grund for ubalancerne. Det kan være ting, der er sket tidligere i dit liv f.eks., andre mennesker der har gjort dig vred, bange, ked af det eller lign. Det kan også være ting, der er sket i et tidligere liv. Disse følelser ligger lagret i kroppen, og kroppen bruger energi på at holde disse følelser i ave, således at du ikke mærker dem i bevidstheden hele tiden. Men netop fordi kroppens energi skal bruges på at holde de negative følelser i ave, kan den ikke bruge energien på at holde kroppen i balance, derved opstår ubalancerne. Derfor er det vigtigt at slippe de negative følelser. Det hjælper jeg dig med via kanalisering, hvor jeg kan slippe følelser for andre mennesker. Ud over dette får du nogle "værktøjer" til at tilgive andre mennesker, at de har gjort dig ondt.
Under samtaleterapien arbejder jeg også med arveligt betingede sygdomme, som f.eks. astma og kræft. Hvis du er arveligt belastet af en sygdom, har du ikke kun årsagen fra dine egne liv, men ud over dette også påvirkningen fra dine generationers liv. Endvidere ligger sygdomskimene i dine celler. Det betyder, at for at fjerne f.eks. kræft, skal vi arbejde med flere årsager på en gang.
Jeg har evnen til at fjerne årsagen både fra dine egne tidligere liv og evnen til at fjerne årsagen fra dine generationers tidligere liv. Udover dette skal vi arbejde med den årsag, der ligger i dette liv. Og endelig skal vi sammen finde ud af om du er indstillet på at blive rask. For, når man er syg, er det jo ikke kun negativt. Man får f.eks. en masse ekstra omsorg, opmærksomhed og medlidenhed. Dette skal du også være parat til at give slip på igen. Det er ikke sådan, at jeg hermed kan give dig garanti på, at jeg kan fjerne kræften fra din krop. For det er ikke altid, at vi mennesker er parate til at slippe alle de årsager, der bevirker, at vi for eksempel får kræft.
|